-   Foreign Riders   -

If you can't use sporti.dk please send us an email for registration.

Lots of info in Danish

KÆRE RYTTERE!


Lad champagnepropperne springe!!

Aros Gait Event slår d. 11.-14. juni 2020, dørene op for 4 dages eksklusivt WRL-stævne på Vilhelmsborg, det nationale hestesportscenter.

Du kan tilmelde dig både sport A- og B klasser og vores glamourøse champagnetølt!

Aros Gait Event afholdes på Vilhelmsborgs fantastiske faciliteter, hvor bane-, opvarmnings- og opstaldningsforhold er af bedste kvalitet.

Målet er, med latter og glitter, at afvikle årets største udendørs WRL-stævne på dansk jord. Fokus rummer eksklusivitet omkranset af en hyggelig og glimtende festlig stemning, hvor betingelser for at hest og rytter kan levere en toppræstation, er prioriteret højt.

Stævnet er blevet udvalgt til at være et udtagelsesstævne, hvorfor udtagelseskomiteen vil være til stede.

Vi glæder os til at se jer!

RYTTERLICENS


Vær opmærksom på reglerne om rytterlicens, som betyder at alle ryttere skal have gældende licens.

Danske deltagere skal købe rytterlicens hos Dansk Islandshesteforening. Læs mere om reglerne og hvordan du får licens på www.islandshest.dk.

Udenlandske deltagere skal købe licens hos foreningerne i deres respektive lande.

VACCINATION


De internationale vaccinationsregler følges gældende FEIF Rules & Regulations.

FRAMELDING - ÆNDRINGER - EFTERTILMELDING


Ved framelding skal der foreligge læge- eller dyrlægeerklæring. Pengene refunderes minus et administrationsgebyr på 250,- kr., hvis pladsen kan afsættes til anden side (evt. venteliste har førsteret til ledige pladser). Det er ikke tilladt at sælge din plads til anden side, da der oprettes venteliste. Evt. frameldinger sendes til sekretariat@arosgaitevent.dk.


Ændringsønsker skal altid behandles af sekretariatet på e-mail; sekretariat@arosgaitevent.dk.


Alle ændringer koster fra d. 10.04.2020 et ændringsgebyr på 300,- kr.


Eftertilmelding er muligt efter sidste tilmeldingsfrist, hvis sekretariatet kan godkende det. Eftertilmelding koster 300,- kr. i gebyr, udover startgebyr, gebyr pr. klasse samt tilkøb af boks/fold. Eftertilmelding sker via e-mail til sekretariat@arosgaitevent.dk

TILMELDING


Ordinær tilmelding åbner 01.03.2020 kl. 20.00 og lukker d. 10.04.2020 kl. 20.00. Der oprettes venteliste.
Tilmelding for indbudte ryttere åbner 26.02.2020 kl. 12.00 og lukker d. 29.02.2020 kl. 20.00.

Ryttere, som er blandt top 10 på WRL-listen, samt de der er blandt top 10 på DRL-listen, og de danske eliteryttere, vil modtage en kode til forhåndstilmelding.

REGLEMENT


Der rides efter gældende FEIF Rules and Regulations 2020.
Vær opmærksom på NO SHOW-reglen.

CHECK IN – TIDSPLAN – STARTLISTER


Der vil være mulighed for check in:

  • Onsdag den 10. juni kl. 14.00 - 21.00
  • Torsdag den 11. april kl. 6.30 - 12.00 og kl. 19.00 - 20.00.

Check in tider kan ændres. I så fald vil der blive givet besked til rytterne.

Ved check-in skal der fremvises gyldigt vaccinationsbevis for hesten eller stævnepas attesteret af dyrlæge.

Bane: Det vil være muligt at testprøve ovalbanen i følgende tidsrum:

  • Onsdag Kl. 14.00-21.00
  • Torsdag efter sidste klasse til kl. 21.00.


OBS: Man skal, som ekvipage, have tjekket ind senest 1 time før start af første klasse, som man er tilmeldt. Såfremt man ikke er tjekket ind rettidigt, vil man automatisk blive diskvalificeret i den første disciplin jf. gældende FEIF Rules and Regulations.


Ryttermøde: Afholdes torsdag kl. 7.30 ved infoteltet på pladsen ved butiksområdet.

Startlister (endelige/låste): Vil kunne ses på ticker.icetestng.com 1 time før de respektive discipliner begynder samt i infoteltet. 


Tidsplanen: Vil løbende blive opdateret på ticker.icetestng.com samt på facebook.

STALDE


Der tilbydes bokse med adgang til vaskeplads. Tilkøb af boks er inkl. 1. pakke spåner, 6-8 kg wrap dagligt og slutudmugning. Der kan tilkøbes ekstra spåner. Alle hingste skal stå på boks og må kun stå på fold under opsyn.

Det er muligt at tilkøbe fold for 250,-kr. Der skal selv medbringes hegnsmateriale og strøm. Fold skal renses efter brug. Såfremt dette ikke overholdes, opkræves et gebyr på 500,- kr. Heste på fold står på eget ansvar.

DISCIPLINER


Sport A (WRL/DRL)
T.1 Kvalifikationskrav: Sen. 5,6; Ung. 5,3; Jun. 4,8
T.2 Kvalifikationskrav: Sen. 5,4; Ung. 5,1; Jun. 4,6
4.1 Kvalifikationskrav: Sen. 5,6; Ung. 5,3; Jun. 4,8
5.1 Kvalifikationskrav: Sen. 5,1; Ung. 4,8; Jun. 4,2


Kvalifikationskravet gælder ekvipagen og skal enten figurere på DRL- eller WRL- listen. Fremgår det ikke, er rytteren selv ansvarlig for at maile dokumentation til: sekretariat@arosgaitevent.dk senest d. 10. april 2020.

Derudover vil der blive afviklet pasdiciplinerne;

P1, PP1, P2 og P3.

Der er ingen kvalifikationskrav hertil.

Sport B (WRL/DRL)
T.3  -  T.4  -  4.2  -  5.2

CHAMPAGNETØLT


Lad propperne springe! Når Aros Gait Event inviterer til et brag af en champagnefest lørdag aften.
Disciplinen rides på følgende måde:
Ekvipagerne rider enkeltvist på banen med start på valgfri volte.
Der vises først 1 omgang beautytølt.
Dernæst skiftes volten og rytteren får et fyldt champagneglas i hånden inden der vises 1 omgang tølt i valgfrit tempo. Mængden af tilbageværende champagne vil blive målt til slut og indgå i bedømmelsen.
I bedste Aros Gait Events stil, er glitter og glamour et must og tæller med i bedømmelsen.

Disciplinen dømmes på følgende måde:
Der gives individuelle karakterer for tøltkvalitet, hest og rytters glitrende fremtoning og glimrende udtryk, samt mængden af tilbageværende champagne i glasset efter endt ridt.

Publikum kan selvfølgelig deltage i champagnefesten, da der vil være drinks- og champagnebar på den røde løber i det store telt for alle. Når klassen er slut, er det også her vi afslører vinderen og den spændende præmieoverrækkelse vil finde sted.

AFLYSNINGER


Aflysning dækker kun over, at eventet slet ikke gennemføres.
Ændring af dato, ændring af lokation, delvis gennemførelse eller ændring i repertoiret er ikke at betragte som en aflysning.

Kun arrangøren er ansvarlig i tilfælde af aflysning og kan give tilladelse til, at tilmeldingen refunderes.
I det tilfælde refunderes billettens pris ved henvendelse til SPORTI på info@sporti.dk. Omkostninger som, ekspedition-, ordre- og billetgebyr refunderes ikke.

FINALER OG PRÆMIEOVERRÆKKELSER


I udtagelserne rider juniorer, ungryttere og seniorer blandet. Der afvikles separate finaler for seniorene. Der afholdes ligeledes junior/ungrytter finaler, hvor juniorer og ungryttere rider sammen. Hvis tidsplanen tillader det, afholdes der separate finaler for henholdsvis juniorer og ungryttere.

Er der 20 eller mere end ekvipager i samme aldersgruppe (seniore, ungrytter eller juniorer) tilmeldt i samme discipliner, afvikles der b-finale for den enkelte aldersgrupper, hvis tidsplanen tillader det.


Arrangørerne forbeholder sig ret til at aflyse klasser med for få deltagere.

Ved slutningen af alle A-finaler vil der være præmieoverrækkelse med glimmer og glitter.

PRISER 


(ekskl. SPORTI administrationsgebyr)

  • Startgebyr inkl. 1 gratis hjælperbillet: 800,- kr.
  • Pris pr. disciplin A klasse: 350,- kr.
  • Pris pr. disciplin B-klasser og pasklasse: 250,- kr.
  • Pris for Champagnetølt:100,- kr.
  • Boks inkl. Spåner, wrap og slutudmugning: 1250,- kr.
  • Ekstra spåner pr. pakke: 100,- kr.
  • Fold: 250,- kr.
  • Ændringer (fra d.10.04.20): 300,- kr.

BILLETSALG


Er du tilskuer og ønsker at sikre dig en billet til AROS GAIT EVENT 2020 skal dette gøres særskilt på www.sporti.dk.


Billetpris for alle 4 dage er 125,- kr. Mod fremvisning af kvittering for køb af billetter, udleveres der partout-armbånd i entré/infoteltet på pladsen.


Det vil også være muligt at købe partout-armbånd for 150,- kr. for alle dagene på stævnepladsen.


Det er ikke muligt at købe dagsbilletter.

OVERNATNING


Det er muligt at tilkøbe camping på pladsen.

Camping med el: Kr. 550,- kr. fra torsdag til søndag.

Camping uden el: Kr. 250,- kr. torsdag til søndag.